Indledning
Rammer og lovgivning
Mål og service
Administrative forhold
Vandområder
Ukloakerede ejendomme
Kloakerede områder
Tids- og handleplan
Kort og bilag

Du er her: Home / Spildevandsplan / Kloakerede områder / Kloaksystem / Ledning eller vandløb

Menu
Kloakerede områder
 

Ledning eller vandløb

Vandløbsloven regulerer vandløb, kanaler, grøfter, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Miljøbeskyttelsesloven regulerer spildevandsanlæg. 

Der kan i nogle tilfælde opstå tvivl om, hvorvidt en vandførende ledning eller en mindre sidevandløbsstrækning er at betragte som et spildevandsanlæg eller et vandløb. For at kunne administrere lov om betalingsregler for spildevandsanlæg korrekt er det påkrævet, at kommunen i spildevandsplanen har afgrænset vandløbene i kommunen i forhold til spildevandsanlæggene. 

Vandløbsloven regulerer vandløb, kanaler, grøfter, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande, mens miljøbeskyttlsesloven regulerer spildevandsanlæg. Et spildevandsanlæg skal fremgå af kommunens spildevandsplan. 

Afgrænsningen mellem vandløb og spildevandsanlæg afhænger af spildevandsanlæggets udledningspunkt, som bør fremgå af en udledningstilladelse. Det kan således ikke udelukkes, at en mindre sidevandløbsstrækning kan karakteriseres  som et spildevandsanlæg. Kommunalbestyrelsen kan ændre denne del af vandløbets status og optage denne del af vandløbet som et spildevandsanlæg i spildevandsplanen. Det skal ligeledes sikres, at lodsejere, der udleder drænvand til vandløbet, ikke ved statusændringen fratages dere ret til at aflede drænvandet til vandløbet. Et vandløb, der ændrer status til et spildevandsanlæg, er ikke længere omfattet af vandløbsloven, men derimod af miljøbeskyttelseslovens regler om spildevandsanlæg. 

Drænledninger

Efter vandløbsloven er drænledninger også at betragte som vandløb, og drænledninger skal derfor som udgangspunkt reguleres i overensstemmelse med vandløbslovens regler, En drænledning kan imidlertid specifikt være optaget i spildevandsplanen som en del af et spildevandsanlæg, og i denne situtation reguleres drænledningen i stedet efter miljøbeskyttelseslovens regulering af spildevandsanlæg. 

Drænvand

Drænvand er ikke omfattet af definitionen på spildevand, og bør derfor ikke tilledes et spildevandsanlæg. Drænledninger er ofte tidligere og mere sjældent i dag, blevet tilsluttet et spildevandsanlæg. Dette kan være sket i forbindelse med kloakeringsprojekter, hvor dræledningen i forbindelse med kloakeringen er blevet afskåret/inddraget som en del af spildevandsanlægget og tilsluttet det nye offentlige spildevandsanlæg for fortsat at kunne tilgodese den ret lodsejerne, der afleder drænvand til drænledningen, har til fortsat at kunne bortskaffe drænvandet. Tilslutningen kan også være sket ud fra økonomisk betragtning om rentabilitet. 

Endelig kan det ikke udelukkes, at enkelte borgere egenmægtigt har tilsluttet en drænledning til det offentlige spildevandsanlæg. 

Spildevand til drænledning

At lede spildevand til drænledninger betragtes som en udledning til at vandløb, og der skal meddeles tilladelse til at udlede spildevand til drænet.