Indledning
Rammer og lovgivning
Mål og service
Administrative forhold
Vandområder
Ukloakerede ejendomme
Kloakerede områder
Tids- og handleplan
Kort og bilag

Du er her: Home / Spildevandsplan / Kloakerede områder / Renseanlæg / Slamhåndtering

Menu
Kloakerede områder
 

Slamhåndtering

Ved rensning af spildevand på renseanlæg dannes slam. Slam er den bundfældige del af spildevandet, der adskilles fra det rensede spildevand i efterklaringstankene. 

Spildevandsslam fra de forsyningsejede renseanlæg i Tønder Kommune slutdeponeres på landbrugsjord på nuværende tidspunkt. En stor del af spildevandsslammet komposteres i slammineraliseringsanlæg inden udkørsel på landsbrugsjord. Slam udkøres på landbrugsjord, såfremt slambekendtgørelsens bestemmelser kan overholdes.

Hvis det bliver aktuelt kan slammet også anvendes til energiproduktion i biogasanlæg.

Den samlede årsproduktion af spildevandsslam i kommunen er i størrelsesorden 17.300 tons svarende til ca. 1.600 tons tørstof. Alle data er fra 2017.

Renseanlæg

Slammængde

[Tons/år]

Tørstof 

[%]

Behandlingsform Slutdeponering
Agerskov 2.185 0,8 Til Tønder Anvendes på landbrugsjord 
Arrild 643 1,5 Til Tønder Anvendes på landbrugsjord 
Bedsted 400 0,8 Slammineralisering  Landbrugsjord/Deponi
Bredebro 750 17 Slammineralisering  Landbrugsjord/Deponi
Brøns 450 0,3 Til Skærbæk Landbrugsjord/Deponi
Havneby 1.408 0,7 Til Skærbæk Landbrugsjord/Deponi
Husum-Ballum  270 2,3 Til Tønder Landbrugsjord/Deponi
Højer 2.348 1,6 Til Tønder Tønder Kompost
Jejsing 403 1 Til Tønder Tønder Kompost
Løgumkloster 737 15 Landbrug Anvendes på landbrugsjord 
Mellerup (Nedsivningsanlæg)         
Rejsby 175 3 Til Skærbæk Landbrugsjord/Deponi
Rudbøl (Rodzoneanlæg) 196 2 Til Tønder Ingen
Skærbæk (afvandet slam) 403 22 Landbrug Landbrugsjord/Deponi
Skærbæk (slambede) 1.524 15 Slammineralisering Landbrugsjord/Deponi
Toftlund (afvandet slam) 221 15   Landbrugsjord/Deponi
Toftlund (slambede) 2.335 15 Slammineralisering Landbrugsjord/Deponi
Tønder 2.405 24   Tønder Kompost
Øster Højst 360 1,6 Slammineralisering Landbrugsjord/Deponi
Åbøl 23 1 Til Toftlund Landbrugsjord/Deponi

Slam på landbrugsjord

Sluthåndtering af spildevandsslam er omfattet af den overordnede og landsdækkende affaldsstrategi og affaldsplanlægning. Affaldsplanlægningen i Danmark følger tæt EU's affaldshierarki, hvor genanvendelse er prioriteret højest, dernæst forbrænding og sluttelig deponering, som den mindst prioriterede bortskaffelsesløsning.

På baggrund heraf er det valgt at prioritere en løsning, hvor spildevandsslammet udspredes på landbrugsjord. Denne løsning passer ind i den landsdækkende affaldsplanlægning, da der ved udspredningen af slam på landbrugsjord sikres en optimal genanvendelse af næringsstofferne i slammet som gødning. Endvidere er det den økonomisk mest attraktive løsning, og det er samtidig den løsning, der har den mindste CO2 emmision.

Udspredning af slam fra renseanlæg kan dog kun ske, hvis de gældende miljølovkrav til enhver tid overholdes. Det omfatter krav til indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller som bly, kviksølv etc. i slammet. Spildevandsslammet fra alle renseanlæggene i Tønder Kommune overholder disse krav.

Med henblik på at sikre en fortsat miljømæssig og økonomisk optimal sluthåndtering vil Tønder Kommune og Tønder Forsyning løbende vurdere de forskellige metoder for sluthåndtering af slammet - blandt andet med fokus på mulighederne for at energiudnytte spildevandsslammet inden udbringning, såfremt det er muligt.