Indledning
Rammer og lovgivning
Mål og service
Administrative forhold
Vandområder
Ukloakerede ejendomme
Kloakerede områder
Tids- og handleplan
Kort og bilag

Du er her: Home / Spildevandsplan / Rammer og lovgivning / Lovgrundlag

Menu
Rammer og lovgivning
 

Lovgrundlag

Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal indeholde følgende oplysninger og fornødne kortbilag:

  1. Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand.
  2. De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande, kloakeringsområder samt i hvilket omfang den enkelte ejendom er tilsluttet, jf. § 16, stk. 3, med angivelse af, om anlægget er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller ikke er ejet af et sådant selskab.
  3. Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis.
  4. Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsforsyningsselskabet.
  5. De eksisterende og planlagte projekter til håndtering af tag- og overfladevand, som spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil betale for efter reglerne i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter. Projekter til håndtering af tag- og overfladevand kan tidligst omfattes af spildevandsplanen eller tillæg hertil, når der foreligger aftale mellem projektejer og spildevandsforsyningsselskab, jf. § 9 i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand.
  6. Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der afledes til nedsivningsanlæg, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg. 
  7. Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau.
  8. Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning.
  9. Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand
  10. Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen.
  11. Om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv.

Yderligere skal det fremgå af spildevandsplanen om forsyningsselskabet er omfattet af Lov om vandsektoren organisering og økonomiske forhold (§ 2, stk. 1), hvilket er tilfældet, da Tønder Forsyning er ejet af Tønder Kommune.

Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på retsinformation.dk.

Love:

  • Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018, som senest er ændret ved lov nr. 1518 af 18. december 2018.
  • Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber ved lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010, som senest er ændret ved lov nr. 132 af 16. februar 2016.
  • Lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november 2016, som senest er ændret ved lov 1558 af 13. december 2016.

Bekendtgørelser:

  • Bekendtgørelse nr. 1469 af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, som senest er ændret ved lov 1121 af 3. september 2018.
  • Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, lov nr. 1225 af 25. oktober 2018.
  • Bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Vejledninger m.v.:

  • Vejledning nr. 28 af juni 2018. Spildevandsvejledningen - vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
  • Rørcenteranvisning 013, Erfaringer med nedsivningsanlæg februar 2007.
  • Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg.