Indledning
Rammer og lovgivning
Mål og service
Administrative forhold
Vandområder
Ukloakerede ejendomme
Kloakerede områder
Tids- og handleplan
Kort og bilag

Du er her: Home / Spildevandsplan / Vandområder / Vandområdernes tilstand / Hav

Menu
Vandområder
 

Hav

Miljøstyrelsen overvåger miljøtilstanden i fjorde og havområder, og har 8 miljøskibe, som overvåger miljøtilstanden i fjorde og havet. På baggrund af de indsamlede data vurderes, om områderne kan leve op til de målsætninger, der er vedtaget i Vandområdeplanerne 2015-2021. 

Havet ud for Tønder Kommune er i Vandområdeplan 2015-2021 vurderet i kategorien "Ringe økologisk tilstand" samt "Ukendt tilstand" og mangler dermed to trin på skalaen for at nå målsætningen god økologisk tilstand. 

Til vurdering af havmiljøets tilstand benyttes ålegræssets dybdegrænse. Det er den eneste biologiske parameter, der er interkalibreret i EU. Vandområdeplanens vurdering af målopfyldelsen i havområder bygger derfor på udbredelsen af ålegræs. 

Der er for store dele af de danske kystvande etableret en sammenhæng mellem parameteren og det næringssaltforhold, der har betydning for tilstanden og dermed gør det muligt at koble påvirkningen med næringsstoffer til brug for at vurdere indsatsbehovet for at kunne opfylde miljømålet.