Indledning
Rammer og lovgivning
Mål og service
Administrative forhold
Vandområder
Ukloakerede ejendomme
Kloakerede områder
Tids- og handleplan
Kort og bilag

Du er her: Home / Spildevandsplan / Vandområder / Vandområdernes tilstand / Vandløb

Menu
Vandområder
 

Vandløb

Langt de fleste vandløb er i dag påvirket af menneskelig aktivitet, som spildevand, oppumpning af grundvand, men også udretninger og rørlægninger. For at sikre vandløbskvaliteten og livet i vandløbene er der for langt de fleste vandløb fastsat en målsætning i Vandområdeplanen 2015-2021 og Miljøstyrelsen overvåger om målsætningen er opfyldt. 

Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er fastsat ud fra den smådyrsfauna, der er i vandløbet. Det såkaldte faunaindeks (DVFI). DVFI er et biologisk bedømmelsessystem, som inddeler vandløbskvaliteten i tilstandsklasser. Disse klasser kan ses i nedenstående:

  • Høj økologisk tilstand (Uforurenet vandløb).
  • God økologisk tilstand (ret svagt forurenet vandløb).
  • Moderat økologisk tilstand (Forholdsvist stærkt forurenet vandløb).
  • Ringe økologisk tilstand (Ret stærkt forurenet vandløb).
  • Dårlig økologisk tilstand (Overordentligt stærkt forurenet vandløb)

Det er målsætningen, at vandløbene skal have en høj eller god økologisk tilstand.

Ifølge optællingen i MiljøGIS findes der 607 km vandløb i Tønder Kommune der indgår i Vandområdeplanen. Af disse har ca. 460 km en målsætning om mindst god økologisk tilstand, mens de resterende ca. 147 km har en målsætning om mindst godt økologisk potentiale. Som det fremgår af nedenstående tabel er miljømålene langt fra opfyldt, da kun ca. 112 km har mindst god økologisk tilstand og kun 30 km har mindst godt økologisk potentiale. I forhold til økologisk tilstand og økologisk potentiale er der dog ca. 115 km hvor tilstanden er ukendt.

I nedenstående tabel er opgjort antal kilometer vandløb i Tønder Kommune med nuværende faunaindeks samt miljømål for faunaindeks. 

 

I følge MiljøGIS har 607 km vandløb i Tønder Kommune en målsætning om god kemisk tilstand. Den nuværende kemiske tilstand er ukendt for de fleste vandløb (ca. 598 km), mens miljømålet ikke er opfyldt for ca. 9 km. Dette fremgår af nedenstående tabel.

 

I nedenstående ses den økologiske tilstand i vandløbene i henhold til Vandområdeplan 2015-2021. Vandløb med blå markering har høj økologisk tilstand og vandløb med grøn markering har god økologisk tilstand. Vandløb med blå/grå eller grøn/grå markering har maksimalt eller god økologisk potentiale.