Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Temaer Delområder Design i Tønder Midtby Forhold til anden planlægning Øvrige planer Handleplan

Du er her: Home Tønder Midtbyplan Forhold til anden planlægning Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplan 2009-2021

Tønder Kommuneplan 2009-2021 rummer fire vigtige udviklingstemaer; bosætning og boligudvikling, erhverv, sundhed og infrastruktur. Alle emner er på en eller anden måde indeholdt i Tønder Midtbyplan.

Tønder by er udpeget som kommunens egnscenter. I Kommuneplanen står, at Tønder er blevet en moderne by  en spændende kombination af historie, kultur og specialbutikker samt et café- og restaurationsliv af høj kvalitet. En perfekt ramme om den årlige kulturevent Tønder Festivalen. Det er et mål i kommuneplanen at fokusere på, hvad vi allerede kan tilbyde i kommunen, og få det markedsført samt udnytte naturen og kulturarven både i en turistmæssig udvikling og ved forbedring af bo- og bymiljøer.

Tønder Midtbyplan sætter netop fokus på at udvikle byen, så den tager udgangspunkt i de kvaliteter Tønder allerede rummer i dag. Midtbyplanen kan ud over at være midtbyens vision være med til at brande byen og dermed fungere som markedsføringsmateriale for potentielle tilflyttere.

Både naturen og kulturen er vigtige emner, der er taget stilling til i midtbyplanen. Midtbyplanen formidler særligt forbindelsen mellem bykernen og marsken, og marsken bliver også synlig i bybilledet. Marsken er en af de naturoplevelser, man ikke kan få i andre dele af landet, så det er med til at gøre Tønder til et unikt sted. Der er også tænkt på forbindelser til Festivalpladsen og generelt parkeringspladser, som sikrer, at turister og besøgende får en god byoplevelse ved ankomsten til byen, så de får lyst til at komme igen. Byrummene er ligeledes indrettet, så de guider folk i retning mod bymidten, når de ankommer til byens parkeringspladser.

Realiseringen af nogle af forslagene i midtbyplanen vil kræve udarbejdelse af lokalplan og måske i nogel tilfælde ændring af kommuneplanrammerne.

Link til Tønder Kommunes digitale kommuneplan ses til højre på denne side.

   

Planportal

Tilbage til Planportal


Status

Tønder Midtbyplan er politisk godkendt.


Links

Tønder Kommuneplan 2009-2021