Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Temaer Delområder Design i Tønder Midtby Forhold til anden planlægning Øvrige planer Handleplan

Du er her: Home Tønder Midtbyplan Forside Forord

Forord

Vi har en plan - en plan for Tønder Midtby

Tønder Midtby er et spændende og attraktivt område til glæde både for kommunens egne borgere og de mange gæster, der besøger os.

Derfor skal vi selvfølgelig passe godt på midtbyen. Og samtidig skal vi gerne videreudvikle de muligheder og det potentiale, området rummer. Derfor fremlægger vi nu en udviklingsplan. Vi fremlægger Tønder Midtbyplan.

Med planen lægger vi op til at sikre en samlet udvikling af midtbyen - en udvikling med en klar linje, hvor Tønder kan fastholde og styrke sin position som attraktiv handelsby for borgere og besøgende. Planen skal ligeledes medvirke til, at der skabes bedre sammenhænge i midtbyen, og at byens historiske struktur indtænkes i udviklingen.

Det er vigtigt for Kommunalbestyrelsen at inddrage borgere, handelslivet og andre lokale aktører i planlægningen. Derfor har der bl.a. været inviteret til en workshop om midtbyens fremtid.

Samtidig har lokale ildsjæle gennem mange år arbejdet med forskellige spændende planer og ideer for delområder i midtbyen. Bl.a. har en borgergruppe set på mulighederne for at genskabe Tønder Havn ved Skibbroen.

På den baggrund har vi taget initiativ til at få udarbejdet en plan for hele midtbyen med et samlet perspektiv.

Midtbyplanen omhandler primært områderne mellem husene, hvilket vil sige torve og pladser, gader og veje, parkeringspladser og passager samt gågaden og de grønne områder. Planen behandler hele midtbyen på et overordnet niveau, og der er bl.a. fastsat forslag til brug af belægninger, belysning, bænke, papirkurve mm.

Derudover dykker planen ned i en række mindre områder inden for bymidten. For disse områder er der udarbejdet skitser for udviklingsmulighederne. Midtbyplanen er således en udviklingsplan, der kan udmøntes i konkrete projekter.

God fornøjelse med læsningen af den nye plan

På Kommunalbestyrelsens vegne

Borgmester
Laurids Rudebeck

   

Planportal

Tilbage til Planportalen


Status

Tønder Midtbyplan er politisk godkendt.